Mads Fencker – Tankelæsning og Mindcontrol

Mads Fencker – Tankelæsning og Mindcontrol

Tankemønstre består af regler; regler der er til for at blive brudt.

Ved hjælp af en veludviklet intuition skaber jeg illusionen af tankelæsning og får dig til at opleve ting, der ikke finder sted. Ved at analysere dit kropssprog, se dig i øjnene og lytte til din stemme, gætter jeg alt fra dit stjernetegn til hvem, du gav dit første kys.

Med teknikker fra både tryllekunst og hypnose fører jeg dig og dine gæster bag lyset til en verden, man ellers kun ser i fjernsynet.
Jeg planter idéer i det underbevidste og påvirker jer til at træffe netop de beslutninger, der lader mine forudsigelser gå i opfyldelse.